5 ting som du kan lave med børn i weekenden.

Det er weekend, du skal have fundet på noget du kan lave med børnene. Her 5 ideer fra mig.

  1. Nu er det jo danmark vi bor, så vi kan ikke altid regne med at kunne være ude. Derfor er den første ting, også noget som skal laves derhjemme. Det kan faktisk laves både indenfor og udenfor – udenfor kræver dog en anelse grej og noget ild. Men jeg snakker selvfølgelig om pandekager – du finder forresten opskriften her, for hvem kan ikke godt lide det. Det er en sjov ting for børnene at være med til at lave, især fordi dejen til pandekager er relativt simpel og derfor noget i kan være fælles om. Og når de så skal bages på panden, kan i jo alle sammen holde øje med hvornår det er tid til at vende dem. Men det kan også være sjovt, hvis i har et bålsted og måske endda pandekage pander til bål. Netop at lave jeres pandekager over bål, det kræver selvfølgelig at man er lidt mere large med smagen, især med smagen af bål. 
  2. Brætspil. I denne digitale tid, kan det altså være rigtig fedt engang imellem at skrue helt ned, og så bare spille brætspil. Totalt analoge brætspil, som vi alle kender og husker fra de vi var bette. Eller måske nogle af de nye der findes, det vigtigste er sådan set bare – at det hverken kræver wifi eller strøm. Det kræver blot at man sætter sig og bruger tid med hinanden, og det er faktisk slet ikke så slemt som man kunne tro. Vi kan faktisk alle sammen klare os uden vores ipads og telefoner i et par timer, og så er det jo altså også ret sjovt at spille brætspil. Men det kan lynhurtigt blive en aktivitet som i kan få flere timer til at gå med, som en familie. Der findes simpelthen så mange forskellige brætspil, så det er bare om at gå på jagt i de forskellige webshops og butikker der findes, jeg er sikker på at i nok skal finde noget som hele familien vil elske at spille sammen. 
  3. Æblerov. Bevares denne ting er rimelig begrænset til den periode hvor der faktisk er æbler på træerne, ellers bliver det hurtigt en tom fornøjelse. Men det er nok også mere ment som en opfordring,til at komme ud i naturen og se nogle af de fede ting der er derude. Eksempelvis kører jeg hver dag forbi et æbletræ til og fra arbejde, og en weekend blev vi alle 3 enige om at vi tog godt med tøj på, og en rygsæk på ryggen. Så tog vi ellers på æblerov, og på turen fik vi da også testet vores gummistøvler med at pjaske lidt i gudenåen. Så ikke nok med at vi fik æbler med hjem til at koge lækker æblegrød – vi fik også en dejlig tur ude i naturen alle 3. En af de mange fine ting ved naturen, er at den er jo også gratis – så det er bare med at få noget fornuftigt tøj på, og så ud og se de mange flotte steder vi har. Der findes garanteret også nogle spændende steder i nærheden af dig, med oplevelser der blot venter på at du kommer. 
  4. Gå en tur på legepladsen. Der er garanteret en fed legeplads i nærheden, hvis ikke der lige umiddelbart er en du kender til, så prøv at google om der ikke findes en. De fleste byer med respekt for sig selv, har rigeligt med super fine legepladser. Nu må du ikke hænge mig op på det, men mon ikke også dine børns skole har en legeplads der godt må benyttes i weekender. Det kunne jo være en mulighed at prøve den. Ellers er det bare igang med google, og se hvad andre anbefaler af gode legepladser. Hvem ved, måske kan i endda møde nogle andre med børn – så kan børnene lege sammen mens forældrene snakker. Hvis det slet ikke kan lade sig gøre at finde en ordentligt legeplads, så kan det være du skal overveje at investere i dit eget gyngestativ – de kna altså også efterhånden erhverves til helt fornuftige penge. 
  5. Malebøger og pensler. En af de ting jeg husker som altid virkede som barn, det var at male med vandfarve eller male i malebøger. Det har lige en helt beroligende effekt – hvor man sidder og koncentrerer sig om sin opgave. Det er også en god måde at få børnene aktiveret med noget andet end ipads, og de kan jo lave fine gaver til bedsteforældrene. Når så skriblerierne er færdige, kan i jo passende invitere jer selv på kaffe og kage ved bedsteforældrene – på den måde får de nogle fine hjemmelavede gaver. I får kaffe og kage, og måske nogle til at hjælpe med at passe børnene i et par timer. Det kan da kun være en fornøjelse for alle sammen.