Havregrød – den klassiske morgengrød.
Herhjemme er havregrød kommet med på morgenrutinen.
Vi spiser alle 3 havregrød til morgenmad i hverdagen, fordi det er altså bare med til at give en rigtig god start på dagen. Man bliver ikke helt så hurtigt sulten, som hvis man bare spiser noget luftigt brød. Desuden er det ret nemt at lave, især hvis man som vi gør – nemlig snyder og bruger mikro ovnen. For jeg skal være ærlig, morgenen herhjemme hos os skal gerne køre ret smooth. Vi pendler begge to til arbejde, og den bette skal afleveres i vuggestuen. Så derfor skal der ikke bruges aaalt for lang tid på at lave morgenmaden, men samtidig skal det også være noget der kan mætte os.
Havregrød i mikro ovnen.
Derfor er vi også begyndt at lave havregrød i mikro ovnen, det tager ca. 4 minutter så er det klar. Så bliver det altså ikke meget nemmere, Eva har endda været så god ved mig (måske også ved sig selv) at hun har lavet en guide til hvordan det skal laves, så når jeg står der 5.50 om morgenen og skal igang, ikke behøver at huske hvordan jeg gør – hvis ikke toppen er helt tændt endnu. Derfor får du her en gengivelse af den opskrift jeg bruger, den passer fint til 2 personer.
- 2dl havegryn.
- 4 dl vand.
- 1 nip salt.
- 3 tsk sukker med kanel.
Det hele kommet i en bøtte der kan tåle at gå i mikro ovnen, dernæst giver du det 4 minutter. Når de er gået, tages grøden ud og røres sammen. Så er den klar til at blive serveret, det er da nemt.
Engang imellem når jeg husker det, så skærer jeg et halvt æble i stykker og kommer med i grøden inden det ryger i mikro ovnen. Men der er jo uendelige muligheder med en havregrød, du kan tilføje bær og nødder, honning – ja alt muligt. Det er blot fantasien og din beholdning af lækre sager der sætter begrænsningen.
Overskydende grød – er fantastisk til grødboller.
Det er mest om fredagen at der er overskud, til at gøre noget ve den overskydende grød – hvis ikke vi får spist det hele. Det er nemlig super godt til at lave grødboller af, og de spiller altså meget godt sådan en lørdag morgen hvor det hele er gået et stykke ned i tempo – og man kan nyde dem med sin kaffe.