Hummel softshell dragt til drenge.

 

 

Hummel softshell børn

Softshell fra Kids-world.dk

Se udvalget af softshells her - Husk fri fragt!

Vinteren er da slut?

Ja, altså det burde den jo sådan set være – og vi skulle alle sammen gå med forårsfornemmelser og smide vinterjakken til fordel for lettere softshell jakker. Men som du jo nok er klar over, er vi i skrivende stund nærmest stadig midt i en istid. Der er vel lige omkring frysepunktet og de lover vist mere sne, så vi holder vinterjakker og flyverdragt på lidt endnu.

 

LÆS OGSÅ: Om mine forslag til Julesweateren til far

 

Du finder forresten dragten her. 

Nå men det skulle jo egentligt også mest handle om at vi skulle bruge en ny heldrags til Villy, fruen havde set sig varm på den HER fra Hummel – som er en softshell dragt. Efter en del søgen frem og tilbage, og efter at have læst en masse ting omkring den her softshell dragt – blev det besluttet at det var den han skulle have den bette. Bestilt blev den, og den kom hjem – og den lever egentligt fuldstændig op til forventningerne. Den er virkelig lækker at røre ved, og derfor også have på går jeg udfra – i og med at Villy er lige knap 7 måneder gammel svarer han ikke rigtigt på mine spørgsmål, når jeg spørger ind til hans nye smarte softshell dragt fra Hummel.

Lækker softshell dragt fra Hummel til piger:

Hummel softshell børn

Hummel softshell fra Kids-world.dk

Hummel har også en lavet en ligeså lækker softshell til pigerne, så den har jeg også lige taget med – for ligestillingens skyld 🙂

Se udvalget af softshells her - Husk fri fragt!

Den er SÅ nem at give ham på!

Men altså det som jeg hæfter mig ved, er at den virkelig nem at give ham på – hvilket er et kæmpe plus fra min side. Der er ikke så mange dikkedarer og ikke så meget fis og ballade. Så længe du nogenlunde får arme og ben ind de rigtige steder, og hovedet stikker ud for oven – ja så er vi godt kørende. Villy virker egentligt også til at synes den er helt fin, for han har ihvertfald ikke virket synderligt utilfreds med at have den på. Det er nok også det der er det fede ved at det netop er en softshell dragt, det at den er så nem at ånde igennem. Så altså den fungerer som en slags vindjakke, samtidig med at det er en heldragt – så man er sikker på han ikke skiller på midten og får træk. Samtidig med at den ikke er for varm, så det betyder den er rigtig god når vi kører bil. Altså hvis vi skal ud og gå en tur i de her kolde temperaturer, så får han stadig sin store flyverdragt på. Men når vi eksempelvis skal ud og handle, eller han skal afleveres eller hentes i vuggestue – så er den bare super. Fordi han har god bevægelsesfrihed i den, samtidig med at han ikke bliver for varm. Det kan godt ofte være et problem med flyverdragten, at når først vi er kommet ind i bilen, og har kørt et stykke tid – så bliver den altså for varm og så sidder han og koger ovre i sin autostol.

Vil du så anbefale Hummel`s softshell dragt?

Ja det vil jeg, for jeg synes faktisk den er meget smart. Altså den er pæn at se på, men den er også mega praktisk. Den koster lidt, især når man tager med i betragtningen at det er en str. 74 han bruger pt. og det nok ikke er en han har for evigt – fordi han vokser som ukrudt den store dreng. Men jeg synes faktisk den er pengene værd, i den forstand at den bare spiller. Der er ikke noget ved den endnu som har irriteret mig, hvilket er et kæmpe plus i bogen. For jeg har nok bare ikke den samme fingersnilde og beroligende aura, som hans mor nu engang har – hun kan jo pakke ham ind i 4 sæt inden jeg overhovedet har fået givet ham en hue på. Så derfor skal den have et kæmpe plus i min bog, og jeg tror jeg kommer til at sætte endnu mere pris på den – når jeg efter påske skal gå hjemme på barsel med ham i 14 dage. Det er stadig lidt svært for ham at begynde i vuggestuen, det er ikke nemt når man er så glad for sin mor – at hun ikke er der altid. Men hun skal til at starte på arbejde igen, og jeg har stadig 2 mdr´s barsel til gode. Som jeg så bruger 2 uger af nu her, hvilket passer mig helt fint – for jeg kan jo egentligt ret godt lide min dreng. Så derfor er det ret fedt at få muligheden for at have ekstra meget tid sammen med ham i de 14 dage, samtidig med at vi håber på at det bliver begrænset med tid – fordi han så er mere og mere i vuggestuen.

Den kan holde til at blive brugt.

Nå men nok om det, men jeg tror også at når man har lidt større børn – så vil man få stor glæde af sådan en softshell dragt for hummel, for den virker til at være lavet af noget materiale der kan klare nogle tæsk. Og nogle ture op i klatretræet, og i sandkassen og hvad ved jeg. Jeg kan klart anbefale dig at tage et kig her, hvis du er på jagt efter noget lækkert softshell til dreng eller pige – der er simpelthen så meget fint at vælge imellem.