Japansk Slik

Er det snart tid til fredagsslik, og har du lyst til at prøve noget nyt? Så skal du prøve japansk slik.

Da jeg rejste i Japan blev jeg forundret over, hvor tilgængeligt slik var. I de fleste storbyer skulle jeg ikke lede langt efter 7-11 eller en anden ”kombini”, som døgnkiosker hedder på japansk. Så selv klokken tre om natten med jetlag og en lækkersult, der skulle stilles, kunne jeg finde slik og snacks i den nærmeste butik. Og udvalget var kæmpestort.

Det har altid været lidt fascinerende, det der amerikanske slik. Fordi det har altid stået som noget specielt, fordi det ikke har været det som vi har set herhjemme på hylderne i vores danske supermarkeder, og butikker. Men som amerikaniseringen er kommet mere og mere over os herhjemme, i lille Danmark. Er udbuddet af amerikanske varer, her også det amerikanske slik – steget voldsomt.

Alverdens slik fra Japan

Japan efterhånden også kendt for sine spændende slikvarianter herhjemme i Danmark.  Måske har du hørt om lav-selv-sushi-slik, KitKat med forskellige smage eller Pokémon-chokolade? Eller måske kender du til Taiyaki-trenden, som for nyligt er kommet til Danmark? Udvalget af japansk slik i Danmark kan jo på ingen måde måle sig med Japan selv, men der er heldigvis flere butikker, der efterhånden godt med på bølgen.

Slikworld.dk har et fint udvalg af japansk slik, så du har mulighed for at prøve lidt forskelligt. Her finder du både Pocky. Hi-chew og ramune-sodavand.

Pocky kiksestænger

Elsker du også chokolade, men må der gerne være lidt knas? Jeg er vild selv ret vild med Pocky, kiksestænger dyppet i chokolade. Især jordbær er en favorit her, men også den med hakkede mandler kan anbefales.

Slik formet som Pokémoner

Nu vi taler om japansk slik, så kan vi heller ikke komme udenom de nuttede karakterer og figurer. Så kan du heldigvis få de her søde majspuffs med chokoladesmag – formet som Pokémoner. Kan du fange dem alle?

Kitkat

KitKat kender du godt, ikke? De lækre chokoladebarer med vafler indeni. Men hvor mange forskellige smagsvarianter har du set her i Danmark? Det var noget med, at der kom en lyserød KitKat med ruby-chokolade for et par år siden, men det er vist også det. Japan kan til gengæld noget med KitKat. Her kan du nemlig få KitKat med alt fra hindbær- eller jordbærsmag til grøn matcha eller cheesecake. Den findes endda med wasabi også. Så der er rig mulighed for at udfordre smagsløgene lidt.

Chokolade er lækkert, men nu må vi hellere prøve noget andet.

Hi-chew

Kan du huske Maoam? De vækker minder fra barndommen. Hvad med at prøve den japanske udgave, Hi-chew? Hi-chew er lækre frugtkarameller som fås i et væld af smagsvarianter. Mine favoritter er banan og vandmelon. Mums!

Ramune Sodavand

Med al den lækre slik, så skal tørsten også slukkes! Har du hørt om den japanske Ramune-sodavand? Men hvad er der nu lige særligt ved Ramune? Under proppen på flasken sidder en lille glaskugle, som skal trykkes ned, før den kan åbnes. Og hvorfor er det nu lige, der sidder en kugle i flasken?

I gamle dage var det for at hjælpe med at holde kulsyren i sodavanden. I dag kan vi jo i de fleste tilfælde bare skrue låget på sådan en flaskesodavand igen, men japanerne har altså valgt at beholde det særlige design. Og den er også lidt speciel – bare pas på med ikke at ryste den, inden du trykker kuglen ned.

Traditionel Japansk slik

Hvis du er nysgerrig på at prøve lidt mere traditionel japansk slik, så er der her et godt udvalg af mochi. Mochi er små kager lavet af ris med lækkert fyld indeni. De mest traditionelle er med azukibønnefyld, men du kan også få dem med f.eks. chokolade- eller jordbærfyld. Og hvis det skal gøres helt rigtigt, så skal det nydes med en kop grøn te, som du selvfølgelig også kan købe hos WakuWaku.

Vi har masser af lækker slik her i Danmark, men det kan være sjovt at prøve noget nyt. Jeg savner japansk slik, for hele oplevelsen omkring det er noget særligt. Både indpakningen, udseendet og smagene er noget for sig. Og selvom det ikke er helt det samme som at kunne købe det i Japan, og udvalget ikke er så stort, så er det helt sikkert værd at prøve herhjemme også.