Kamado grill

Kamado Grill – Keramisk grill af den ypperste slags.

Primo Kamado
Billede fra outdoorcooking.dk

En primo Kamado – det er den ypperste slags grill.

Det vil jeg påstå, jeg har de sidste mange år sukket og savlet over de lækre keramiske grills, der var ligesom 2 lejre kan jeg huske – der var primo kamado og så var der big green egg. De byggede på samme princip, nemlig nogle ældgamle teknikker hvor det er bygget op i keramik. Fælles for dem alle, er at man kan opnå nogle helt vanvittige grader i dem, hvilket selvfølgelig også kræver sin grillmester at holde styr på. For der var virkelig mange jeg læste om, som brændte pakningerne af i deres nyindkøbte grills, nogle flækkede sågar. Men det var vist mest når der havde været andre faktorer i spil også. Hvis du også er lidt hooked på at få en Kamado grill, så start allerede nu med at gå herind og kig dig lidt omkring – så er du jo allerede igang.

 

Den bedste grill – i mine øjne.

Jeg har grillet på kul og gas, jeg startede på kul med nogle billige kulgrills til ikke ret mange penge, men fandt hurtigt ud af at jeg ikke kunne holde varmen oppe i dem, eller kontrollere temperaturen – de egnede sig faktisk bedst bare til at grille pølser på. Det var jo ikke just meningen med en kuglegrill, så jeg fik af min kære kone dengang kæreste, en weber one touch premium som den så fint hedder. Det er egentligt bare en 57cm kuglegrill med termometer i låget, og det var især det termometer der gjorde at jeg synes den var mega smart. Jeg startede faktisk ud med at lave en flæskesteg som det aller første på den, den blev helt perfekt med sprøde svær og det hele. Så var jeg ligesom solgt til hele det der grill noget, så det næste skridt var klart at lave pulled pork på grillen. På den rigtige måde, godt med røg og så ellers low and slow – det lykkedes egentligt også meget godt – der skal dog tweakes en del når man laver sådan noget på en kul grill. Det er ikke umiddelbart helt så nødvendigt på kamado grills, de er meget nemmere at styre temperaturen og luften i – så det kan næsten kaldes en leg at lave noget som pulled pork på sådan en. Jeg har også haft en stor gasgrill, da charbroil lige var kommet på markedet, fandt jeg deres tg47 til halv pris i Bilka, så den hapsede jeg med hjem. Den var jeg egentligt meget glad ved, især fordi på daværende tidspunkt boede vi på 1 sal i et hus og havde kun en altan at have den på – dog en stor altan, så der var plads til den. Den fungerede egentligt meget godt, det var også på den jeg blandt andet lavede hummerhalerne her. Men jeg blev aldrig rigtig godt til at lave mad indirekte på den, det blev altid for varmt ved risten. Så den blev givet væk til en kammerat til sidst, og jeg investerede i en weber performer som jeg bruger nu. Den er jeg også rigtig glad ved, den funker som den skal. Men det er ikke nogen Kamado – jeg er vild med hele ideen i hvordan den er bygget op i keramik og på den måde virkelig kan holde på varmen.

Vælg Kamado til dit nye udekøkken.

Når jeg på et tidspunkt skal have lavet mig et udekøkken, så er jeg ret sikker på at jeg skal have en kamado – som jeg skal have bygget ind på en måde. For det er for mig bare den ultimative grill, desuden skal der også være en gasgrill – for når jeg bare skal grille noget direkte – ligesom pølser og sådan, så foretrækker jeg en gasgrill og dens evne til at varme vildt hurtigt. op. Hvis du ligesom jeg, ikke er verdens bedste håndværker, kan det være en god ide at kigge lidt på færdige udekøkkener, som du kan købe og sætte op. De er for det meste altid lavet i nogle lækre og stærke materialer som kan holde til at stå udenfor, desuden er der ofte tænkt nogle rigtig smarte løsninger ind dem – du kan forresten finde et stort udvalg af dem her.

udekøkken
fra outdoorcooking