Sådan overlever du bedst din studietid som udeboende.
Studerende og udeboende? – sådan overlever du.
Jeg har selv været studerende og på SU i sin tid, vi boede i Århus. Ude i forstaden Tilst, for det var lige hvad frederikshavneren kunne overskue. Men det var noget af en omvæltning at gå fra de trygge og vante rammer hjemme ved mine forældre, hvor der altid var mad i køleskabet og strøm i kontakten. Pludselig skulle vi selv til at stå for det hele, og der var meget der skulle læres. Derfor synes jeg det er fedt med et skriv som dette, for gode råd kan man aldrig få for mange af.
4 tips til bedst at overleve din studietid som udeboende
Der findes mange forskellige bud på og metoder til, hvordan du bedst overlever din studietid som udeboende og som forælder. Det er et komplekst spørgsmål, som der ikke findes ét (eller flere) rigtige svar på, men her vil jeg alligevel forsøge at give jer mine bedste tips:
Få et overblik over økonomien
Noget af det allervigtigste som studerende er at have styr på sin økonomi. Har du ikke noget overblik over din indkomst, udgifter og forbrug, er det nærmest umuligt at få pengene til at række til alle udgiftsposter og stadig få råd til at gøre noget for dig selv og din familie. Hvis du ikke allerede har gjort dig, bør du sætte dig ned og skabe dig overblik over økonomien. Først og fremmest – hvad er din indkomst og hvad er dine faste udgifter? Det beløb, der er til overs, når du har placeret din indkomst i de faste udgiftsposter, skal gå til andre udgifter såsom mad, tøj og personlig pleje – og selvfølgelig sjov og ballade!
Overblik over dit forbrug: hvad vil du helst gerne have nok penge til?
Når alle faste udgifter er betalt, må du prioritere, hvad du helst vil bruge de resterende penge på. Nogle måneder er det måske et par nye vinterstøvler til dig selv og den lille, og andre måneder prioriterer I måske en weekend lækker mad og biograftur. Selv har jeg en opsparing, hvor jeg lægger et fast beløb over hver måned, og de måneder, hvor der ikke er store ekstra udgifter, lægger jeg lidt ekstra penge over.
Lav madbudgetter og aftal fællesspisning med venner en gang i ugen
Uanset om du bor alene, med en roomie eller med kæreste og barn, er dit madbudget en vigtig post. Du kan spare mange penge på madbudget, hvis du planlægger lidt på forhånd. Herhjemme har vi et madkort, hvor vi hver lægger et fast beløb ind hver måned (beløbet afhænger af størrelsen på jeres familie samt jeres appetit og madvaner). Vi sørger for at overholde madbudgettet ved at have en madplan, skrive indkøbslister, handle stort ind 1-2 gange om ugen og kigge tilbudsaviser. Desuden spiser vi fast med et vennepar en gang om ugen, hvor vi deles om udgifterne – det sparer vi mange penge på!
Husk at vedligeholde dine kompetencer, så du kan bruge det efter endt uddannelse
Indtil videre har det handlet meget om budget, men vil du komme godt igennem din uddannelse med udvidet viden og kompetencer, er det vigtigt, at du vedligeholder dine kompetencer. Selvom du er blevet far, skal alt ikke gå op i bleskift og babysvømning! Ét er hvad vi lærer i undervisningslokalerne, men vi er nødt til også selv at gøre noget, for at få fuldt udbytte af, hvad vi lærer. Find et område i din uddannelse, der interesserer dig ekstra meget og som du kan se en fremtid i, og læg ekstra interessetimer i dette område. Sørg desuden for at undersøge, hvilke kompetencer, der er vigtige for din fremtidige arbejdsplads, og søg eventuelt et studiejob, der er studierelevant og kan udvide dine kompetencer og viden, som du får brug for senere på arbejdsmarkedet.
På bloggen Bedre Studieliv finder du desuden flere tips og råd til udeboende.
Husk du sparer også en del på bussen, ved at tage cyklen. Find alt i cykeludstyr ved cykelpartner