Selvom det endnu er sommer, varer det ikke længe før de fleste børnetøjsmærker frigiver deres vinterkollektioner. Faktisk sker det ofte i midten af august – og vil man have fingre i de mest populære styles, skal man være hurtigt ude.Du kan derfor med fordel få styr på børnenes vintergarderobe, så snart du har mulighed for det. På den måde får du præcis de modeller, du bedst kan lide – og som kan holde dine børn lune og varme hele vinteren igennem.

Til den helt basale vinterpåklædning hører:

  • Flyverdragt
  • Termotøj til de vinterdage, der er for lune til flyverdragten
  • Vinterstøvler der er gode at gå i
  • Termogummistøvler til legepladsen
  • Elefanthue
  • Vanter

Vær opmærksom på at brugen af halstørklæder på grund af kvælningsrisikoen ikke er tilladte i daginstitutionerne. Brug derfor en elefanthue som alternativ – eller en halsedisse, hvis dit barn har nået en alder, hvor det ikke synes, en elefanthue er smart.
Vælg også luffer og vanter i stedet for fingerhandsker. Barnet skal nemlig som regel op omkring skolealderen, før de selv kan tage handskerne korrekt på.

Gode tips til vintertøjet

Sørg for at imprægnere børnenes vinterstøvler. Selvom der måtte være en Gore-Tex-membran i støvlerne, har de stadig godt af et ekstra beskyttende lag. Det holder i øvrigt også støvlerne pænere i længere tid.
Investér i både et par termostøvler og deciderede vinterstøvler. Vinteren varer flere måneder og udelukkende at gå rundt i en foret gummistøvle i så lang en periode er ikke godt for fødderne. Derudover kan fødderne heller ikke ånde i termostøvlerne på samme måde som i en læderstøvle foret med eksempelvis uld.
Vask kun flyverdragten hvis det ikke kan undgås. En del af flyverdragtens vandafvisende effekt bliver nemlig forringet jo flere gange du vasker den. Læg den heller aldrig i tørretumbleren – og undersøg om den kan tåle at komme i et tørreskab, hvis dine børns daginstitution bruger sådan ét.

De mest populære mærker indenfor børnevintertøj

Hvis du er relativt ny indenfor indkøb af vintertøj til børn, er du måske i tvivl om, hvilke mærker og modeller, du skal vælge.
Generelt er der god sammenhæng mellem pris og kvalitet og når det drejer sig om vintertøj barnet skal bruge mange timer dagligt igennem flere måneder, er der også god grund til at vælge det bedste. Alternativet er jo at barnet bliver vådt og koldt – eller at du skal ud at købe nyt, fordi den billige flyverdragt ikke holdte hele vinteren.
Kigger du efter nogle af de mest populære mærker, kan du læne dig op ad andre forældres erfaringer. Når nogen køber det samme mærke år efter år, kan det nemlig anses som et godt kvalitetsstempel.

Flyverdragter

Modellerne Pyxis og Polaris fra Molo er blandt de mest populære. De holder til flere børn og kan derfor gå i arv – ellers købes brugt og sælges videre. Der kommer nye modeller hvert år og du kan derfor være heldig at finde udgåede farver til halv pris. Både på Molo’s egen webshop og i andre børnetøjsbutikker.

Elefanthuer

De søde huer fra Huttelihut er yderst populære og holder barnet varmt, uanset hvor meget vinden bider. Indeni er huen foret med blødt velour og udenpå har den et tykt lag beskyttende uld. Og så er huerne søde at se på med enten ører eller pelskvaster. Du skal blot være opmærksom på at vælge den rigtige størrelse – så tjek lige denne størrelsesguide til Huttelihut elefanthuer, inden du bestiller.

Vinterstøvler

Angulus er det absolutte topbrand indenfor sko, når det kommer til børn. Støvlerne er holdbare og bevarer deres flotte udseende hele sæsonen. Også selvom de bliver brugt i kombination med en plastikscooter eller løbecykel. Der findes både modeller med snører og velcro. Begge er nemme at få af og på – modellen med snører har nemlig også en lynlås i siden, så barnet ikke selv behøver snøre sine sko.