Spar penge nemt og hurtigt

De fleste af os bruger dagligt internettet til enten arbejde, studie, vores interesser eller shopping. Internettet er fantastisk, fordi vi kan finde svar på alt det, vi søger efter – eller i hvert fald næsten alt.
I dag bruger vi ikke kun internettet til vores arbejde, men vi bruger det i høj grad også til at finde informationer omkring de varer, som vi har tænkt os at købe, fordi det er en nem måde at danne sig et overblik over udvalget uden, at vi skal gå fra den ene til den anden butik og selv huske på alle informationer.

Når jeg skal købe nye ting som f.eks. en grill, tjekker jeg gerne internettet for anmeldelser, priser og udvalg, inden jeg går ned og ser produktet i en butik. På den måde ved jeg mere om produktet, inden jeg står foran en sælger, der naturligvis prøver at overtale mig til et køb – det er jo trods alt hans job.
Det er sjældent, jeg køber varerne i butikken, medmindre der selvfølgelig er et ekstra godt tilbud. Når jeg, som det indre legebarn jeg er, har set, rørt og pillet ved grillen i butikken, går jeg hjem og køber den på nettet, hvor jeg med garanti kan få den billigere og leveret lige til døren.

Flere muligheder for at spare penge

I dag findes der et valg af muligheder for at spare penge, når vi handler på internettet. Vi bliver ofte spammet med reklamer og tilbud på ting, som vi tidligere har vist interesse for. Derudover er der flere hjemmesider, hvor det er muligt at sammenligne priser – jeg bruger selv gerne Pricerunner og deres prisalarmer. På den måde får jeg besked, når den givne vare falder i pris uden, at jeg selv skal sidde og holde øje på diverse hjemmesider.

Er vi ikke alle tilbudsjægere?

Jeg tænker, at der er gemt en lille tilbudsjæger i os alle sammen, for hvem vil ikke gerne spare penge? Det vil jeg i hvert fald gerne, for jeg er jyde med stort J, så jo billigere jo bedre.
Når jeg handler på internettet – uanset om det en gave til min kone eller nyt legetøj til min søn, tjekker jeg altid efter, om der skulle være en rabatkode, som jeg kan benytte.
Der findes et stort udvalg af hjemmesider, der samler rabatkoder fra forskellige virksomheder, så du hurtigt kan få et overblik og se, om du skulle være heldig at finde en rabatkode og dermed spare penge på dit køb.

Det var lidt spare tips fra mig – god shoppe lyst.