(Dette skriv er lavet i samarbejde med Casper fra Foodfan.dk)
Kom i gang med ølbrygning derhjemme
Hvis du ønsker at give dig i kast med ølbrygning, så kommer der her en lille guide til, hvordan du kan lave din egen øl. Det nemlig vigtigt at have forarbejdet i orden, ellers kan du risikere, at hele din øl bliver ødelagt. Læs med her, så du kan blive klar til at brygge selv. Lav din egen øl, og byd dine næste gæster indenfor til en øl, der er lavet med kærlighed og passion.
Inden ølbrygningen…
…skal du have skaffet dig flasker til din hjemmebryggede øl. Du skal naturligvis have flasker nok til at kunne opbevare din øl, så derfor kan du allerede i god tid gå i gang med at gemme flasker og kapsler til din ølbrygning. Når du har anskaffet dig nok flasker, kan du begynde rengøringen. Hvis flaskerne ikke er desinficeret, vil det påvirke din øl og smagen. Renlighed er faktisk noget af det vigtigste, når man laver sin egen øl. Derfor skal du være sikker på, at det udstyr, du bruger, er 100 % rent og desinficeret. Man kan skaffe forskellige slags midler til rengøringen, og det vigtigste er, at du vælger noget, som er beregnet til fødevarer – og derfor ikke påvirker smagen.
Til ølbrygningen…
…skal du have besluttet dig for, hvordan din hjemmebryg skal fremstilles. Der er et hav af forskellige muligheder, som også er af forskellig sværhedsgrad. Den nemmeste metode er at købe et færdiglavet bryg selv-kit, som indeholder alt, hvad du skal bruge. Du kan også vælge at brygge din egen øl på en måde, som nærmere ligner den metode, der bruges på bryggerier. Til den mere komplicerede udgave af ølbrygning, kan du med fordel følge Foodfans guide. Her er ølbrygningen delt op i processer fra mæskning til urt separering, urt kogning og gæring.
Efter ølbrygningen…
…får rigtig mange lyst til at prøve kræfter med mere hjemmebryg. Mange nybegyndere starter med et ølkit, hvor de hurtigt får smag for mere. Ved begynder kittene kan man ikke selv ændre i smag, og derfor er der flere og flere, der prøver kræfter med den mere udfordrende måde at brygge øl på. Bryg din egen øl, og det vil helt sikkert imponere og falde i god jord blandt venner og familie. Du kan altid prøve et startkit, hvis du har en kærlighed for øl og lysten til at prøve at brygge selv.