Turen gik til norge, og der skulle en rygsæk med.

Jamen vi skal da have en Osprey bæresele med, Eva.

Sommerens ferie gik til Norge, noget som jeg længe har drømt om. Eva er mere eller mindre vokset op på de norske fjelde, det er ihvertfald sådan det har lydt de sidste mange år. Hendes far har altid været bidt af en gal normand, og har derfor altid slået et slag for at deres ferie skulle gå derop. Men nu fik jeg hende endelig overbevist, og 2018 blev året vi skulle afsted. Men denne ferie var radikalt anderledes end alle vores tidligere ferie, i og med at vi denne gang skulle afsted med barn. Det betød også at der var en hel del flere ting der pludselig skulle være styr på inden vi tog afsted, og en ret elementær ting var: Hvordan faen får vi lige transporteret barnet med op og ned af fjeldet. Så allerede tilbage i december, var jeg inde og lede efter bæreseler af en ordentlig kvalitet – i den forstand at det skal altså være noget som man kan holde ud til at gå med i længere tid af gangen. Der duede vores normale bæresele altså ikke, der skulle noget heftigere grej til. Jeg har længe sværget til Osprey, og sætter stor pris på min daypack – men jeg kunne ligesom aflæse i Evas ansigtsudtryk at Villy ikke kunne ligge i den hele vejen. Du finder forresten de piv lækre daypacks fra Osprey her. 

 

Osprey barnebærestol:

Valget blev egentligt nærmest taget for mig, eller ihvertfald gjort nemmere. Det viser sig at der ikke umiddelbart er vildt mange forskellige modeller at vælge imellem når det er Osprey – der er faktisk kun Poco som jeg har kunnet finde – det er den du finder her.

En grinende dreng på ryggen.

Jeg må indrømme at jeg ret hurtigt fandt ud af at min grundform, var ca. lige så ringe som jeg regnede med. Men hold da op, det kræver alligevel lidt energi at traske op og ned af de norske fjelde – og da især med en dreng på ryggen. Men for det første, så betyder det ikke helt så meget når blot naturen er så spektakulær som den er i Norge. For det andet, så er det altså ret så livsbekræftende at have Villy siddende på ryggen og grine, sige jaja, trække en i håret. Og ellers bare slå et kæmpe grin op, og heeeej hver gang vi mødte andre på turene, så kan far altså godt lige gå lidt mere igen. Men altså vi sørgede jo selvfølgelig også for at have gå slik med, en tradition fra fruens familie – som altid har været på vandreferier. Det er såre simpelt, når du rammer toppen af det sted du skal se, så må du sætte dig og spise lidt slik. Det er da motivation der er til at at forstå – så det har vi taget til os, men vi gjorde også det – at vi flere gange tog lidt frokost eller boller med. Det er ligeså meget for vores skyld som for Villy´s – for at der skulle ske noget andet, end blot at sidde på ryggen af far eller mor. Derfor er det også sådan at den der ikke har Villy på ryggen, har vores tight rygsæk på ryggen – så vi kan få provianten med rundt.

 

Læs også: Super lækker hummel softshell dragt.

 

Pusletaske indbygget i sådan en Poco rygsæk.

Apropos det med proviant, så er det også vigtigt at huske at gøre plads til bleer og puslegrej – ihvertfald når man rejser med en der er knap et år gammel. Der er det altså også ret smart med poco rygsækken, for der er en lille taske på ryggen af den, som man kan tage af. Jeg tænker at den er tænkt til at barnet kan have den som sin lille rygsæk, men vi fandt ud af at det passede perfekt til pusletaske – og på den måde kunne vi holde den anden rygsæk fri til proviant. Der er desuden også et lille rum nedenunder selve tasken, som jeg fandt ud af passede lige til min kikkert. Så alt i alt, er vi altså bare meget begejstrede for vores skønne rygsæk fra Osprey.